30. august 2021
DSAF årsmøde
Vi vil bede jer sætte kryds i kalenderen 5.-6. november 2021, hvor vi holder årsmøde.
Temaet for årsmødet er ”From the early life determinants to adult life stigmatization”, hvor vi glæder os til at høre om risikoen for at udvikle overvægt tidligt i livet i relation til indsatser både før, under og efter graviditeten. Vi skal også høre om det sidste nye om epigenomet, vi skal høre om overvægtsrelateret stigmatisering i sundhedsvæsenet og meget mere. Sinatur Hotel Nyborg ligger jo i skønne naturomgivelser og der vil blive god lejlighed til at blive opdateret på ny viden, faglige diskussioner og socialt samvær.
Som altid vil vi opfordre yngre forskere til at indsende abstract til vores abstractkonkurrence! Fristen for indsendelse er 9. september.
DSAF Uddannelsesdag
Vi glæder os til at lancere et nyt koncept, nemlig en uddannelsesdag, dagen før årsmødet – 4. november – med nationale og internationale oplægsholdere og masser af faglige diskussioner. Uddannelsesdagen er målrettet personer, som har en professionel interesse i overvægt og som er medlem af DSAF.
Se mere her: https://dsaf.dk/moeder/